Efterskolelivet

Underside billede

Underside billede

På skolen er vi 66 elever, som bor i dejlige 2- eller 3 mands værelser, fordelt i seks huse.

Til hver enkelt hus er tilknyttet en huslærer, der har til opgave at sikre, at den enkelte elev trives på skolen i alle sammenhænge. Huslæreren vil således søge at løse eventuelle problemer, eksempelvis at iværksætte en flytteplan, hvis eleverne på et værelse ikke fungerer sammen. Dette kræver dog også elevernes aktive medvirken.
Huslæreren varetager ligeledes den primære kontakt med forældrene til de pågældende elever.

Den daglige undervisning indeholder en række obligatoriske fag og en række valgfag, som eleverne selv vælger. En typisk dag på efterskolen ser således ud:

06.00
07.15
07.40
08.05 - 12.00
12.00
12.50 - 16.20
16.30
17.30
18.30 - 19.25
19.45
20.45
21.00
22.00
22.30
 

Tilladt at stå op
Gåtur/oprydning
Morgenmad
Undervisning/formiddagskaffe
Middag
Undervisning/eftermiddagskaffe
Motion (gåtur - af og til cykling)
Aftensmad/rengøring
Stilletime (lektielæsning)
Aftenaktiviteter
Aftenkaffe
Aftenaktiviteter
På værelse
I seng – ro!
 

Vores bygninger rummer en lang række værksteder og faciliteter til både undervisning og fritid, så der er muligheder for at dyrke sin hobby eller arbejde videre med sit fag om aftenen.
Det er eleverne selv, som forestår planlægning og udførelse af de mange forskellige aftenaktiviteter, der foregår på skolen.
Eleverne kan også gøre brug af lokalsamfundets tilbud om eksempelvis knallertkørekort, jagttegn, traktorkørekort, idrætsmuligheder m.v.
Når eleverne skal være sammen alle døgnets 24 timer i 5 – 7 dage om ugen, er det nødvendigt med nogle ordens- og samværsregler. Dem har vi naturligvis også nogle af på vores skole, om end vi i høj grad hylder princippet ”frihed under ansvar”.

Det vigtigste er dog, at eleverne indgår positivt i det fællesskab, vi ønsker der skal være på Husby Efterskole. Det personlige engagement og ens egen indstilling er helt afgørende for, at eleverne når de mål, de stiller sig for deres efterskoleophold – både hvad angår undervisningen, fritiden, kammeratskabet og de mange fælles oplevelser, de vil få i løbet af året.
Forældrene inddrages kun i særlige tilfælde, da skolen - i det omfang, det er muligt - søger at løse den enkelte elevs eventuelle problemer internt. Der er dog altid åbent for henvendelse fra forældrene, som også underrettes løbende om deres barns trivsel og hele situation.
Der afholdes pr. skoleår to forældrearrangementer med det formål at orientere om den sociale trivsel og det faglige ståsted i undervisningen samt at drøfte elevens fremtid.