Forældresamarbejde

Hver elev bliver tilknyttet en kontaktlærer, som har ansvaret for kontakten med hjemmet om stort og småt i hverdagen.

Skolen er dog ikke større, end at alle lærerne hurtigt kommer til at kende alle elever temmelig godt.

Det har den fordel, at man kender de lærere, som er på arbejde og altid kan finde en voksen, man er tryg ved at tale med, og som kender én.

Via nyhedsbrevene, som kommer ca. en gang i måneden, kan man følge med i opholdet. På facebooksiden bliver der lagt små "dråber" fra hverdagen ud, så forældre kan følge lidt med. Er der større ting man gerne vil drøfte, er man altid velkommen til at ringe eller skrive.

Derudover skal I heller ikke være i tvivl om, at vi kontakter jer, hvis der er noget, vi gerne vil tale om af stort eller småt. 

Der afholdes to forældrearrangementer pr. skoleår samt en forældreaften en fredag i september, hvor vi plejer at lave en gåtur i skoven og slutte af ved bålet. 

Til vores juleafslutning deltager forældre, elever og ansatte i en fælles gudstjeneste og spiser æbleskiver bagefter inden vi går på juleferie.

Derudover er der forældresamtaler i november, som har det formål at orientere om den sociale trivsel og det faglige ståsted i undervisningen samt at drøfte elevens fremtid.

Læs mere om lærerne på Husby Efterskole her.

Sidste skoledag Husby Efterskole

 

Sidste skoledag Husby Efterskole