Kan man få tilskud til at sende sit barn på efterskole?

At sende sit barn på efterskole er en stor beslutning og som forældre vil man gerne vide hvordan reglerne er for tilskud til et efterskoleophold er, for umiddelbart kan det virke som en stor investering.

At det også er en god investering hersker der vist ingen tvivl om, idet man når året er omme, får en mere moden og selvstændig ung hjem, der har fået mere selvtilld og er blevet mange oplevelser og venner rigere.

Statstilskud:

Priserne er bygget op på den måde, at hver efterskole har en ugepris. Denne varierer fra skole til skole og der kan også være forskel på hvad der er med i prisen.

På Husby Efterskole har vi en ugepris på 2295 kroner, som inkluderer alt - dvs. undervisning, kost, logi, materialer, ture, weekender og 3 udlandsrejser.

Fra ugeprisen skal der trækkes statstilskuddet, som er indtægtsbestemt. Tilskuddet beregnes efter den indtægt man som husstand har haft to år tidligere. På efterskoleforeningens hjemmeside er der en prisberegner se her. - Hvor du kan beregne dit præcise tilskud.

Det er skolen som beregner din faktiske pris og indhenter statstilskuddet, så den opkrævning i får i sidste ende er på det faktiske beløb, du har altså ikke noget bøvl med dette, når først du har meldt dit barn ind.

  Vær opmærksom på at der på Husby Efterskole er ekstra betaling på hestelinjen 225kr pr. uge for egen hest og 275 kr pr. uge for lejet hest

Ekstraordinært tilskud direkte fra skolen:

Hvis din indtægt har forandret sig negativt i forhold til beregningsåret, eller det på anden vis kniber med økonomien, får hver efterskole hvert år et beløb fra staten, som skolen selv råder over til at fordele mellem vores forældre.

På Husby Efterskole fungerer det sådan, at vores forældre får muligheden for at søge om pengene i efteråret. Normalt får man 2 betalingsfri måneder, dette plejer at være december og januar. Det er et beløb som svarer cirka til 10000 kroner, og varierer naturligvis lidt fra år til år afhængigt af hvor mange der gerne vil have andel i tilskuddet.

Hvis du på forhånd ved, at det kan knibe med at få råd til opholdet og du samtidig har et stort ønske om, at give dit barn et efterskoleophold på Husby, så kontakt Solveig eller Jesper på kontoret og få en snak herom. Se hvordan her.

 

Husby Efterskole:

  • En overskuelig efterskole med 72 elever.
  • Bo med 10 andre piger og drenge i selvstændige huse.
  • vælg mellem jagt, kunst, it, islænderheste eller musik.
  • Kom på 3 udlandsrejser, ski, storbyrejse og actiontur.
  • Dejlig beliggenhed i Vestjyllands natur.

 

 LÆS MERE HER

tilskud til efterskole i skoven

 

tilskud til efterskole kreativ

tilskud til efterskole it

tilskud til efterskole islænder

tilskud til efterskole jagt