IT efterskole

Digital profilen er for dig som er vild med computerverdenen. Du kan måske lide at game, eller du synes det kunne være fedt at kunne programmere spillene selv.

På Husby Efterskole har vi et fantastisk godt miljø for gamere og "it-nørder". I hverdagen kan du få en plads ved "gamerbordet", der er placeret i den fælles dagligstue, så det er let at spille i fællesskab med kammeraterne, både dem man har online og dem, som er lige ved siden af.

På profilfaget digital, får du 3 til 5 timers undervisning om ugen, hvor du kommer igennem de forskellige elementer som it-verdenen består af.

IT på Husby Efterskole er gaming, programmering, hardware, html og cms.

Digitalprofilen ruster dig til livet i den digitale verden.

På profilfaget digital arbejdes der med disse 4 hovedemner indenfor IT igennem skoleåret:

  • Simpel spil-programmering
  • Hardware kendskab
  • HTML-kodning - basiskendskab
  • CMS-hjemmeside

Spilprogrammering foregår via et begynderprogram, hvor man laver sine egne simple spil, men samtidig får et indblik i hvordan et ”rigtigt” spil er opbygget.

Hardware-kendskab lærer dig hvordan computeren er opbygget, og hvordan du fejlsøger hvis noget er gået i stykker. Der bliver mulighed for at skrue i gamle computere, og lære hvordan man samler én fra bunden. Der vil også komme gæstelærer(e) på besøg.

HTML er den basale kode der bruges til at lave hjemmesider. Du får et grundkendskab som du vil få brug for hvis du også vil beskæftige dig med CMS.

CMS-programmering bruges til at lave hjemmesider. Du får mulighed for at oprette din egen hjemmeside og lære at opbygge den via menu-systemet VM-CMS©. Skolens egen hjemmeside er opbygget i dette system.

Du får 3-5 undervisningstimer om ugen i IT på Husby Efterskole.

Som elev på digital kan du vælge faget  i 2 niveauer – der er en basisdel som man skal have (3 timer om ugen), hvor man også kan ”game” af og til, og en udvidet del, som er valgfri (1 time om ugen), hvor man får de lidt mere ”nørdede” ting med.

LAN!

LAN weekenderne på Husby er et tilløbsstykke. Når vi afholder LAN på Husby er det for alle de elever, som har lyst til at blive de pågældende weekender, og det er tit meget tæt på 100% af årgangen - (selvom alle altså ikke er it-nørder).

Her spilles der PC- og playstationspilog hvad man ellers finder på med og mod hinanden .

Det sker 4 weekender i løbet af året på efterskolen. Der bliver også lavet "biograf" - og andre sjove ting -Til LAN er det tilladt at blive oppe og spille HELE natten.  

Læs mere her om LAN og gaming på efterskolen

Læs også om de 3 udlandsrejser du kommer med på mens du er elev hos os.

Hans Hedegaard

- Underviser på digital profilen.

Hans har skabt digitalprofilen, og har gennem hele sit arbejdsliv arbejdet med og interesseret sig for IT.

Det er Hans der afholder de populære LAN weekender  til stor glæde for eleverne.

Hans er uddannet korrespondent i Engelsk og Tysk, 

og har været underviser på Husby Efterskole i 20 år.

Han står for "gamerbordet" og er altid frisk på en gang onlinespil.

Han kan også godt lide at se fodbold i tv.

Hans er skolens webmaster, og har en lang erfaring med computere og programmering.

Hans spiller ikke kun computer men er også en ivrig trompetspiller og er med i et bigband.

Simon

Jeg har været virkelig glad for at gå på Husby Efterskole. Jeg har fået mange nye venner og har lært en masse.

Hardware var rigtig sjovt. Det var sjovt at bruge hænderne og jeg lærte noget som jeg ikke havde haft mulighed for at lære derhjemme.

Jeg ville gerne have haft mere gamemaker, jeg synes det var rigtig spændende at arbejde i det program og prøve at programmere sit eget spil.

 

Kasper Buth: 

Det har været dejligt at komme hjemmefra og bo med mennesker med samme interesse som en selv.

Det har været skønt at få undervisning af nogen, som er brænder for deres fag.

Digital går i dybden med ens interesse.

 

Piger gamer på Husby Efterskole

Gaming til LAN på Husby Efterskole

Gaming på Husby Efterskole