Gaming på Husby efterskole

Som elev på  Husby Efterskole har du rig mulighed for at dyrke din interesse for gaming og e-sport sammen med dine kammerater.

På Husby efterskole har vi god plads til dig som godt kan lide at bruge din fritid på at game.

På første sal i hovedbygningen har vi indrettet et "gamerområde" hvor man som elev kan få plads til at opstille sin computer. Mange har stationnære computere, mens andre har bærbare  - Her er plads til begge dele.

Vi vægter meget højt at man ikke sidder alene på værelset med sin computer, derfor mener vi at gaming foregår i fællesskab med andre.

 

Mange af vores elever har været vant til at sidde alene på værelset og game, og vi oplever at de på efterskolen nyder at komme hinanden ved i "gamerområdet". Mange finder ud af at de har interessefællesskaber. Mange kender de samme spil og begynder at spille online sammen. På den måde mødes de virtuelle og virkelige fællesskaber.

Gamerområdet er indrettet i vores dagligstue i hovedbygningens førstesal. Foruden det store gamerbord er her også et tv område, et playstationområde og et poolbord. På den måde har vi også rigtig god plads til de elever, som ikke har så meget lyst til at game. Vores erfaring er at vores elever opbygger et rigtig godt fællesskab i løbet af skoleåret.

Tilmeld dig Husby Efterskole

Må man altid game?

Som elev på efterskolen forventer vi at man passe sine timer og fag, og når man har undervisning må man ikke game. Man skal også deltage i de fællesaktiviteter som er i løbet af ugen, til disse må man heller ikke game. 

Har man en fritime i løbet af dagen, må man gerne game.

I fritiden man har om aftenen og weekenden må man også gerne game.

Man må ikke game i perioden fra 18 til 19, fordi vi der spiser og herefter gør rent.

Man skal selvfølgelig overholde skolens regler som er at man skal lægge i sin seng 2215 - herefter må man heller ikke game:-)

LAN Weekender:

I løbet af skoleåret er der 4 LAN weekender. Når der er LAN flytter vi alle computerne ned til et stort gamerbord i hallen. Playstation kommer også med derned og vi opstiller en storskærm til dem som hellere vil se film. Sengetiderne suspenderes disse weekender, så man kan game i fællesskab hele natten. Det plejer at være rigtig sjovt.

På Husby Efterskole giver vi plads til gaming, man må game når man ikke har timer. Med mindre der står gaming på skoleskemaet og der sker :-) hvis man er på digitallinjen.

Men man kommer også til at opleve mange andre ting i løbet af et efterskoleophold på Husby:

Som elev skal man tage 9. eller 10. klasse,

man skal vælge ét af de 4 profilfag, digital, jagt, islænderheste eller artXpress, på Husby kan du også dyrke din interesse for musik.

Se flere billeder fra LAN her.

Læs også om vores 3 sjove udlandsrejser her.

 

 

gamerbord gaming efterskole

gaming efterskole - fællesskab

gaming efterskole gamerbord

gaming efterskole - hest

gaming efterskole, LAN party

gaming efterskole, playstation