Jagt efterskole 

Som elev på jagtprofilen på Husby Efterskole får du 3 timers undervisning hver uge. Plus muligheden for at tage jagttegn i yderligere 1½ time hver uge.

Timerne består af masser af naturoplevelser og læren om og træning i jagt i praksis.

Du vil blandt andet lære om forskellige jagtformer, fældebygning, revirpleje og tilberedning af vildtet.

Du kan selvfølgelig også tage jagttegn, hvis du ikke allerede har et, læs mere om jagttegn her.

Dyrk din interesse på en efterskole med jagt.

Formålet med jagtprofilen er:

At give dig en grundig indlæring i jagt, vildtpleje og naturkendskab.

Jagtprofilen er for unge der interesserer sig for jagt, natur og udeliv – og som allerede har, eller ønsker at få sig et jagttegn.

 

Beliggenhed:

Jagtundervisningen foregår i vores skønne omgivelser i den storslåede Vestjyske natur. 

Efterskolen er placeret lige opad Husby Klitplantage, hvor der er et rigt og varieret dyreliv. Turene og noget af undervisningen vil foregå i skovene, engene og markerne i området. Herunder Stråsø, Klosterheden og Nissum Fjord.

På efterskolen har jagtprofilen sit eget hyggelige klasselokale, som emmer af jagtremedier og jagthistorier. I dette lokale kommer I til at holde til som jagtelever.

Du får et jagttegnskursus - og meget mere.

Jagttegnskursus fungerer som et valgfag. Det betyder at du kan tage jagttegn, uden at være på profilen, Jagt, men også at du ikke SKAL deltage i jagttegnstimerne, når du er jagtprofilelev, hvis du fx har jagttegn i forvejen. 

Jagt på Husby Efterskole indeholder:

  • Praktisk og teoretisk læring om jagt, hvor du kommer til at stifte bekendtskab med forskellige jagtformer. Lige fra pürchjagt til fjordjagt, gravjagt og trækjagt. 
  • Læren om vildt- og revirpleje, og om, hvordan man forbedrerlevevilkårene for vildtet?
  • Du vil møde forskellige jagthunde og lære om de forskellige racer og hvordan man varetager deres træning.
  • Vi kommer igennem hvilke våben, der egner sig til hvad og praktisk skyde træning.Herunder introduktion til riffel- og buejagt. Samt hjælp til at bestå en evt. haglskydeprøve.  
  • Du vil også lære, hvordan du behandler nedlagt vildt til såvel trofæ som fødevarer.
  • Fremstilling og anvendelse af jagtrelevant udstyr. Fx fælder, skydestiger, skydestok, jagtkniv, foderhuse mm.

 

HER KAN DU LÆSE ARTIKEL OM JAGTLINJEN OG SKOLEN

 

Eksempel på, hvordan et år på jagtprofil kunne se ud:

August Introduktion til faget - besøg på skydebaner, revirer, opdræt, udstyr
   
September Jagttegnskursus, jagtformer, praktisk jagt. (krager, ænder, gæs, ræv, hjort), tur ud og opleve brunsthjorte.
   
Oktober Jagttegnskursus, praktisk jagt. (råvildt, fasaner og snepper), hundearbejde.
   
November Jagttegnskursus, vildtpleje (fodring, beplantning, fældning/beskæring) bygning af skydestige, og fodertønde.
   
December Jagttegnskursus, praktisk jagt (gravjagt, kragejagt) trofæbehandling, vildt som mad. Besøg på vildtslagteri.
   
Januar Jagttegnskursus, våben og skydning – besøg hos jagtbutik og bøssemager, bygning af fælder og redekasser, rævetur (parringstid).
   
Februar Jagttegnskursus, regulering (krager og ræv) fældefangst.
   
Marts Jagttegnskursus, opsætning af redekasser, revirpleje, vildt i gryden – mad over bål, observationstur gæs, svaner, rovfugle, hugorm og kastestænger.
   
April Jagttegnskursus (afsluttes) Skydning, revirpleje (plantning) observationstur råvildt, kronvildt, fugle og padder. Frivillig jagtprøve.
   
Maj Praktisk jagt. (Bukkejagt fra 16. maj), jagtprøve.
   
Juni Jagtprøve, flugtskydning, haglskydeprøve.
   

Som elev på jagt kommer du også med på vores 3 udlandsrejser.

Du kommer til at bo med 10 andre drenge og piger og får venner for livet.

Se flere billeder fra jagt her.

Kristian Hauskov

Underviser på Jagtprofilen.

Kristian er selv en ihærdig jæger som bruger en del af sin fritid på jagt og naturture.

Igennem mange år har han været lærer i jagttegn.

For Kristian er jagt ikke bare teori, men også en praksis som omfatter revirpleje og behandling og tilberedning af dyrerne.

Kristian driver firmaet "Hauskov Natur og Friluft" og her kan man komme med Kristian på bla. MTB ture i f.eks Klosterheden.

Kristian er også  MTB instruktør, klatreinstruktør.

Kristian er uddannet folkeskolelærer fra Nr Nissum seminarium, og har derudover en baggrund som elektriker.

 

Jens LNN:

" Det sjove ved jagt er at vi lærer om hvilke dyr man må jage og hvilke jagt former som findes."

"Det er spændende at få praktiske udfordringer så som pelsning, trofæ-behandling  og naturoplevelser.

Man får nogle rigtig gode venner."

jagt på husby efterskole

Jagtlinje på Husby Efterskole

 

Jagtlinje på Husby Efterskole

 

Jagtlinje på Husby Efterskole