Historien om Husby Efterskole
Husby Efterskole startede tilbage i 1979, hvor den under navnet Holmsland Efterskole startede op i lokaler i Søndervig.
Det var ægteparret Kirsten og Thorkild Sohn, som fik ideen til efterskolen, og Thorkild Sohn blev skolens første forstander.
I 1983 nedlægges den daværende folkeskole i Husby, og efterskolen overtog lokalerne. Her ændredes navnet til Husby Efterskole.
I de efterfølgende år er skolen blevet udvidet flere gange og fremstår i dag som en fuldt udbygget og moderne efterskole.
Husby Efterskole ligger i Vestjylland i kort afstand fra Vesterhavet og med 28 km til Ringkøbing og 9 km til Ulfborg. Vi har busstoppested lige ved skolen.
Vi bor i smukke omgivelser og med god plads til mange aktiviteter både ude og inde.