Kreativ efterskole - Vælg ArtXpress profilfaget
Billeder fra artXpress
Vær kreativ på Husby efterskole
Leder du efter en efterskole med kunst? Så er Husby Efterskole det rette valg!
På "Art" bliver du en del af et helt rigtigt kunstmiljø, du får nemlig din helt egen ateliersplads i værkstedet, hvor du kan udfolde dig frit. Her får du kompetent og udfordrende kunstundervisning, så du kan blive dygtigere til at udtrykke dig om og med det, du synes, er vigtigt. Du kan arbejde alt det, du har lyst til i din fritid på efterskolen i fællesskab med de andre "art-elever".
Mange af vores artXpress elever har én eller flere ting indenfor den kreative verden, som de særligt holder af at beskæftige sig med. Mange arbejder i forvejen en del med f.eks. tegning og nyder at gå på en efterskole, hvor de lærer andre at kende, som har de samme interesser.
På artXpress er der også plads til at være nybegynder, bare du har lyst til at være kreativ og prøve nye ting.
Klip på nedstående link for at læse mere om dette profilfag.
Læs mere
Læs mindre
På artXpress betyder det ikke noget, hvilke materialer og stilarter du kender til og interesserer dig for i forvejen, det er heller ikke et krav eller forudsætning, at du kan en masse allerede, men det er vigtigt, at du har lyst til at være her og arbejde kreativt sammen med os.
Bliv en del af et kreativt miljø.
På artXpress kommer du til at arbejde med mange forskellige ting i løbet af skoleåret. Du bliver en del af et kreativt værksted, som du kan benytte dig af, også i din fritid på efterskolen.
Du får 2 gange 1½ times undervisning om ugen, og kan supplere dette med et ekstra 1½-times modul.
Du får mulighed for at eksperimentere med og lære at bruge forskellige materialer.
Du får redskaberne, så du kan:
Udtrykke det, som er betydningsfuldt for dig.
Udvikle din egen stil.
Udfolde dig alene eller sammen med andre i kunstværkstedet.
Du bliver undervist af kompetente lærere, der brænder for det kreative.
Undervisningen er en blanding af at arbejde med egne projekter og nogle fælles temaer. Du vil også opleve mere målrettet færdighedstræning.
Vi besøger områdets kunstnere og går på udstillinger samt ser på kunst på vores storbyrejse.
Lær at tegne og male
Som elev på ArtXpress kommer du i løbet af året igennem flere forskellige forløb:
- Tegning. Øv dig i at tegne så det ligner og leg med tegneseriegenrens teknikker. Vi arbejder målrettet med tegneøvelser gennem bundne og mere frie opgaver.
- Maleri: Farvelære, maleteknikker i akryl og akvarel.
- Streetart: Som noget nyt vil vi arbejde med streetart, der har sin helt egen udtryksform.
- Projekter: Vi arbejder gennem året med forskellige projekter. Streetart er et af dem.
Du vil opleve, at du bliver dygtigere til at arbejde kreativt.
Husk, du er velkommen på artXpress, uanset om du allerede kan en del, eller om du er helt uprøvet og bare har lyst til at prøve kræfter med den kreative verden.
På artXpress får du mulighed for at lave en portefolie til optagelse på bgk eller lignende.
Artxpresseleverne laver ligeledes deres egen udstilling i slutningen af skoleåret.
Læs mere om vores 3 udlandsrejser, og hvordan du bruger din fritid mens du er elev hos os.
Elevudtalelser
Caroline
"Jeg kan godt lide at vi på artXpress arbejder i forskellige temaer ad gangen, og at vi hen ad vejen lærer nogle teknikker, fordi så er det fælles samtidig med det er frit."
Sofie
"Jeg synes det er hyggeligt og positivt at male. ArtXpress er bedre end billedkunst i folkeskolen, fordi det er mere frivilligt, hvad man vil lave og man har sine egne små projekter. Man kan fordybe sig og det er fedt at være sammen med andre folk, der er gode til at tegne."